09.08.2005, 23:44
|
#1
|
Administrator
Registriert seit: 03/1999
Beiträge: 4.884
|
Westcoast Wave Classic 2005
http://www.kitesurferen.dk/view.php?id=956&type=1
Zitat:
West Coast Wave Classic 2005
Den sidste weekend i August afholdes der traditionen tro West Coast Wave Classic, som er et mobilt bølgestævne, et sted langs den jyske vestkyst.
Idéen med stævnet er at opsøge de bedst mulige bølgeforhold overhovedet. Derfor er eventet mobilt og kan afvikles på strækningen fra Hanstholm til Blåvand. Dog er sandsynligheden at vi enten sejler i Hvide Sande, Vorupør, Klitmøller eller Hanstholm størst.
Basen er Hvide Sande da der oftest er NV vind på denne årstid, overnattende henvises til campingpladsen Beltana Camping tæt på Westwind Syd i Hvide Sande tel +45 97 31 12 18
Den konkurrencemæssige del af stævnet vil i år blive en smule anderledes end tidligere med den hensigt at hver sejler får meget mere tid på vandet og dermed glæder af de forhåbentlig fantastiske forhold vi får!
Der bliver flere konkurrencer - alle inden for wave-kategorien - decideret waveriding vil dog være fokuspunktet til stævnet.
Der er kun en samlet klasse til stævnet (dvs glemt alt om A,B,Q række - kom og vær med og ha´det sjovt!)
Tilmelding foregår ved at sende en mail til westcoast @ alsbirk.dk med dit navn samt evt. info om sponsorer mv. og indbetale deltagergebyret på 100 kr til reg 5471 knt 0001591136 senest d. 22 august. Udenlandske deltagere kan vente med at betale til selve stævnet 100 dKR eller 15€ - Vi håber igen i år at se hele den skandinaviske elite til stævnet.
Udvælgelsen af lørdagens spot offentliggøres på kitesurferen fredag d. 26 om aftenen når vi har 100% klarhed over hvor vi kan finde de allerbedste forhold til waveriding. Vi mødes på spottet lørdag kl 11.30 så alle har en chance for at nå at køre derhen og vi går igang med konkurrencerne ca. kl 12 og sejler til vi går i stykker. Der vil blive arrangeret fællesspisning og ølhygge lørdag aften i Hvide Sande - mere om det senere her på kitesurferen.dk!
Vi ses!
Mvh Dirk og Thomas - kitesurferen.dk
ps. det er nødvendigt for os at understrege at der 100% er lukket og slukket for overnatninger i/omkring Dirks sommerhus, den tid er forbi selvom det var sjovt! Så mødestedet er Campingpladsen i Hvide Sande
|
|
|
|